Det er den italienske designer Viviana Degrandi, der står bag den nye VIVA olielampe, deraf navnet. VIVA er lavet af glas i forskellige flotte farver med inspiration fra italiensk glaskunst og den smukke natur; den dybt orange "Amber" fra rav, der har været i havet i tusinder af år, "Lake green" som skovsøens kolde vand og "Smoke" som røgen fra en slukket ild. VIVA kan bruges både udendørs og indendørs og har et enkelt og æstetisk udseende, hvor farve og enkel funktion er i centrum. Lyskilden til VIVA olielampen er 100% vegetabilsk olielys, som sælges separat.